Tydning af horoskop: 
 
Du sender til mig: Dag, måned, år og sted for din fødsel. Samt tiden. Fødetiden er et must. Er det ikke optegnet nogen steder og moderen eller andre er i tvivl, kan denne søges på et landsarkiv. Dog kan en overordnet tydning godt komme i stand uden tid. Under siden med foredrag står der diverse om, hvorfor fødetiden er så vigtig.
 
Ydermere tilsendes 4-6 hændelser i dit liv, med kort stikord. Eks: 2. januar 82 - lillebror, 25. oktober 88 - far dør, 11. juni 93 - møder kæreste, 15. august 99 - barn.
 
 
Hvad får du så: En grundtydning af dig og dine muligheder (psykologisk/astrologisk profil), samt det kommende års udfordringer. Belyst på mange planer og optaget på cd. Herudover følger et hæfte med, hvori dit horoskop er optegnet og/samt hvor det er pillet fra hinanden, således du kan følge med, når jeg tager et delelement i din indre natur og belyser det.
 
Lad mig give et eksempel: Når jeg skal belyse dine personlige følelser, vil Månen være i focus. Dens placering i tegn, hus og aspekt med andre planeter må undersøges. Samt om der står planeter i Krebsens tegn (Månens hjemstavn, Månens oprindelige tilhørssted). Ydermere: Hvis Månen er i Tyrens tegn ved din fødsel, må jeg også se på planeten Venus, da Venus styrer Tyrens tegn. En ordentlig mundfuld.
 
Her kommer den pædagogiske klippe og klistre metode ind. Jeg tager delelementer ud af horoskopet, tegner dem op, belyser diverse områder og kommer med udsagn, du kan forstå.
 
Så den mundtlige tydning for Månen i dit horoskop kunne hedde: Se på bilag 4. Her er Månen i Tyren og det medfører.... På bilag 5 kan du se, at Månen bliver påvirket af Neptun og det medfører.... Samtidig står Månen i dit 3. hus (bilag 6), og det medfører..... Til slut sammenfattes det hele i en overordnet helhedsforståelse.
 
Tydningen bliver meget lig den du ville opleve hvis du besøgte mig (nej det gør den ikke! Det bedste er at besøge mig. Punktum. Slut.), og vi i fællesskab gravede os ind til din indre sammensætning. Nu kan du imidlertid i ro og mag sidde derhjemme og følge med og fordøje i eget tempo. Bagefter kan vi altid skrive sammen, hvis der er noget i forståelsen, der glipper.
 
Når en astrolog stiller skarpt på et horoskop, er det som at have psykologiske röntgenbriller på.
 
Jeg har selvfølgelig tavhedspligt.

 Astrologi bygger på tillid.
 
Skriv til min mail: tarotkort52@gmail.com
Jan Schultz | Storegade 1a, st.th., 3740 Svaneke  | Tlf.: 2993 3085 | tarotkort52@gmail.com