Plutos skæbne

Om Pluto.

I 1930 blev Pluto fundet, og astrologer verden over tog den straks til sig som den planet, der hører til Skorpionens tegn.

I 2006 blev Pluto degraderet til dværgplanet. Hvad betyder det astrologisk, og hvilken indflydelse vil det få?

Vi giver ordet til den kendte astrolog Jan Schultz, leder af Den Frie Astrologiskole, tidligere statsansat astrolog og formand for flere alternative centre. Optrådt i radio og tv, brevkasseredaktør samt meget mere…

Hvorledes oplever du den nye situation?

Ja, det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg blev ret så forbavset over resultatet af deres afstemning, om Pluto skulle høre til planetgruppen eller ej. Nogen taler sågar om, at resultatet blev kuppet, fordi kun en sjettedel af de 2500 mødedeltagere var mødt op til afstemningen.

Forhistorien er den, at astronomerne i 2005 har fundet et himmellegeme på den anden side af Plutos bane. Den hedder UB313. Dog har den foreløbig fået kælenavnet Xena. Xena er en lille smule større end Pluto, der har en diameter på 2288 kilometer. Dog har Pluto en måne: Charon, der er halvt så stor som den.

Spørgsmålet om, hvad der gør en planet til en planet, er blevet stadig mere påtrængende. Grænsen mellem planeter og andre objekter i solsystemet er aldrig blevet fastlagt, og de senere års mange nye opdagelser har tvunget Den Internationale Astronomiske Union (IAU) til at bringe emnet op på generalforsamlingen i Prag.

Det tager Xena 560 år og Pluto 248 år at gennemføre et kredsløb om Solen.

I 1781 blev Uranus fundet, i 1846 blev Neptun fundet, i 1930 blev Pluto fundet og nu altså den nye UB313 med kælenavnet Xena. Dog blev der i 1977 fundet et rimeligt stort himmellegeme tæt ved Saturns bane, kaldet Chiron. For slet ikke at tale om de store klippestykker og isformationer, der befinder sig i et bælte mellem Mars og Jupiter. Bæltet hedder asterioidebæltet. Her er den største af disse Ceres, som ved samme konkreds fik titlen af dværgplanet.

Hvordan indvirker det astrologisk?

Før 1781 kendte man kun de seks klassiske planeter, samt Sol og Måne. I astrologisk forstand udgik Jorden, da beregningen til at opstille et horoskop foregik her. De to himmellys, Sol og Måne, blev medregnet i sammenhængen med de andre planeter. Således blev de syv. I gamle dage kaldet vandrestjerner. Og det er disse syv, der har lagt navn til vores ugedage. I astrologisk forstand, før 1781, er det sådan, at en planet hersker over to stjernetegn. Sol og Måne dog undtaget. De blev hersker i et tegn hver. Sol for Løven og Måne for Krebsen. ------------------ ufærdig artikel, skriver mere senere.

Jan Schultz | Storegade 1a, st.th., 3740 Svaneke  | Tlf.: 2993 3085 | tarotkort52@gmail.com