Vandmanden er det elvte tegn. Vinteren strammer til, når sit højdepunkt og kulminerer. Vi søger andre for at komme ud af isolation. Nye veje åbnes og må realiseres. Vandmandens natur fremhæver den idealistiske, progressive og nyorienterende indstilling over for gruppevirksomhed. Den ønsker at stå på sidelinien, samtidig med at den har et stærkt behov for at præge kollektivet omkring sig.

Gode kodeord at have på den indre lystavle: Eksentrikeren, aha-oplevelser, pludselig nyorientering, bizar, gruppedannelser. Georg Gearløs.

Kroppens gensvar: Benene fra knæene til anklerne. Nervebanerne.

Prøvelser: At være ener og samtidig høre til et kollektiv.

En planet i Vandmandens tegn vil forholde sig nyorienterende og kollektivt indstillet, samtidig med at planeten vil finde sin helt egen indstilling til verdenen og problemstillinger. Da den spiller med i Vandmandens energifelt, vil den også være påvirket af det uortodokse og det spontane.


Billedet af Vandmanden er sakset fra Johfra.
Jan Schultz | Storegade 1a, st.th., 3740 Svaneke  | Tlf.: 2993 3085 | tarotkort52@gmail.com